Når vi i det daglige taler om stress, taler vi i virkeligheden om mange forskellige ting.
Stress kan således dække over en stresset tilstand (som igen kan dække alt fra at komme for sent ud af døren om morgenen til at gå ned med stress).
Men stress kan også dække over en stresset situation, hvor betegnelsen mere tjener som en beskrivelse af nogle særlige omstændigheder.
Der findes ikke én rigtig forståelse eller definition af stress. Den forståelse af stress, som efter min overbevisning giver bedst mening, er denne:
Når vi oplever en stressbelastning, reagerer vores krop med en stressreaktion.
Denne stressreaktion er helt normal og vil i de fleste tilfælde ikke føre til en følelse af at være stresset.
Hvis vi vurderer, at vi kan håndtere stressbelastningen, føler vi os ikke stresset, men måske snarere overgearet.
Hvis vi derimod vurderer, at vi ikke kan håndtere stressbelastningen, føler vi os stresset.
I en sådan situation taler vi om stress.
Stressresponsen er kroppens naturlige reaktion på belastninger og kan opfattes som en slags speeder, som vores krop aktiverer i varierende grad for at kunne håndtere belastninger.
Det sker bl.a. ved at skærpe vores sanser, øge hjerterytmen og fokusere energien de steder, hvor den er mest relevant.
Et af de steder, hvor de fleste af os mærker stressresponsen, er når vi skal til eksamen. Her vil mange opleve, at de får hjertebanken (kroppen skruer tempoet op), skal på toilettet (kroppen smider overflødig vægt) og får tunnelsyn (kroppen snævrer sit fokus ind).
Til en vis grænse, og I langt de fleste tilfælde, vil denne omfordeling af energien faktisk hjælpe dig til at præstere bedre.
Hvorvidt responsen hjælper os eller skaber problemer for os afhænger i høj grad af vores vurdering af, om vi kan håndtere belastningen.
Om vores stressrespons hjælper os eller skaber problemer afhænger af, om vi vurderer en situation som en udfordring eller som en uoverkommelig forhindring.
Dette afhænger af forholdet mellem de ressourcer, vi har til rådighed, og de krav, der stilles til os.
Både krav og ressourcer er placeret i både individet og omgivelserne
Ressourcer hos individet: F.eks. Problemløsningsstrategier, overskud.
Ressourcer hos omgivelserne: F.eks. Social støtte, en god chef.
Krav hos individet: F.eks. uproduktive tænkemønstre, træthed.
Krav hos omgivelserne: F.eks. stor arbejdsbelastning, ikke-konstruktiv ledelse.
Når vi oplever, at vi har ressourcerne til at håndtere de krav, der stilles, tolkes vores situation som overskuelig og/eller udfordrende.
Når krav i væsentlig grad overstiger ressourcer, tolker vi situationen som uoverkommelig.
Ofte er en stressbelastning kortvarig - f.eks. i forbindelse med en eksamen eller en deadline på arbejdet.
Her kan man tale om "akut" stress.
I en sådan situation ved vi som regel godt, at vores stressreaktion er midlertidig, og den bekymrer os derfor ikke så meget.
Ofte medfører det, at vi tolker situationen som en udfordring snarere end en trussel, hvilket har positv indflydelse på vores krop og præstationsevne.
Når vi ser kroppens reaktion som naturlig og måske endda hjælpsom, undgår vi, at stressniveauet stiger.
Når en stressbelastning har en længere varighed eller en meget høj intensitet, tolker vi den ofte som uoverkommelig.
I en sådan situation vil vi ofte opfatte kroppens stressrespons som netop et tegn på, at vi ikke kan holde til presset.
I en sådan situation tolkes situationen ikke bare som en udfordring, men som uoverkommelig.
Kroppens svar på en endnu større opgave er at skrue endnu mere op for stressresponsen, så kroppen kan arbejde endnu hårdere.
Effekten af dette er, at symptomerne forstærkes, og at vi bliver bekræftet i, at vi ikke kan overkomme situationen.